Aflysning af Elektronik Cup 2021 – Vi håber at se jer alle fredag d. 10. juni 2022

Vi beklager at måtte informere jer om, at vi ser os nødsaget til at aflyse årets Elektronik Cup, som i 2021 var planlagt til fredag d. 11. juni.

Aflysningen skyldes igen i år Corona, og de mange begrænsninger som dette stadig giver i de kommende måneder, selvom vaccinationsprogrammerne heldigvis er godt igang.

Vi har haft mange overvejelser om hvorvidt årets stævne måske kunne flyttes til august eller september. Men det er tydeligt, at rigtigt mange fester, sports-events og ferier bliver flyttet til disse måneder. Så selv om Corona-restriktionerne forhåbentligt ikke ville stå i vejen for et Elektronik Cup i den periode, forventer vi at konkurrencen fra andre begivenheder ville betyde mangel på både deltagere og frivillige til at afholde event’et. Samtidigt er anlægget vi bruger til Elektronik Cup også under ombygning i den periode, og ville derfor også sætte begrænsninger omkring discipliner og infrastrukturen for Cup’en.

Vi vil i stedet bruge al vores energi på at planlægge et fantastisk event næste år, og håber at I allerede nu vil sætte et stort kryds i kalenderen til

    fredag d. 10. juni 2022

hvor Elektronik Cup omsider vender stærkt tilbage!

Har I nogen spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen
Elektronik Cup-arrangører
og -reference-gruppe