Årets Elektronik Cup har længe været planlagt til at blive afholdt fredag d. 12. juni. Pga. covid-19 bliver det desværre ikke muligt at afholde stævnet denne dato ift. den nuværende situation og myndighedernes udmelding om forsamlinger fremadrettet.
Vi hører dog fra mange af jer, at der er et stort ønske om at holde muligheden åben for at holde en eller anden form for Elektronik Cup senere på året. Efter de mange måneder med arbejde hjemmefra, væk fra kollegaer, er der stor lyst til at mødes med kollegaer og andre til sportslige aktiviteter, når vi vender tilbage til en mere normal hverdag.
Derfor holder vi døren åben for, at der måske vil blive lavet en udgave af Elektronik Cup, i en eller anden form, til efteråret. Vi forventer at kunne give mere information om dette lige før eller efter sommerferien, når vi alle ved mere om covid-19-situationen. Foreløbigt vil vi derfor bede jer fortælle jeres kollegaer at der ikke bliver stævne i juni måned, men stadig sikre at I, de og personaleforeningen er opmærksomme på, at vi måske kan afholde det senere på året og sammen have en dejlig fredag eftermiddag.
Med venlig hilsen
Elektronik Cup